Mobil bremse- og delevasker
B23 STAINLESS muliggør hurtig og miljøvenlig vask af bl.a. bremse- og motordele. Andre emner kan naturligvis også vaskes i vaskebakken.
Vaskeprocessen foregår under lavtryk og ved hjælp af varmt vand og rengøringsmiddel. På den måde bindes og fjernes skadeligt støv, olie og snavs i én og samme proces.
B23 STAINLESS påfyldes vand og rengøringsmiddel. Herefter tilsluttes bremsevaskeren til en 230 Volt-stikkontakt, det indbyggede varmelegeme opvarmer vandet til den ønskede temperatur (15-85°C). Trykluft pumpes ind i tanken, indtil der opnås et tryk på 6 bar. Nu kan B23 STAINLESS frit manøvreres rundt på værkstedet - uafhængigt af vand- og strømforsyning. En enkelt påfyldning af trykluft og rengøringsmiddel rækker til 10-20 rengøringsopgaver. Vandtrykket er trinløst variabelt, så det kan tilpasses den enkelte opgave.
Vaskebakken kan drejes horisontalt, og højden kan justeres fra 460 til 1190 mm over gulvniveau. Det gør bremsevaskeren ideel til både personbiler og lastbiler.